Grundlovstale 2006 ved borgmester Henrik Holmer

Borgmester Henrik Holmer var dagens taler ved grundlovsfesten på Bogø.

I dag er det 157 år siden at Kong Frederik 7. underskrev Danmarks Riges Grundlov og gav den til folket.

I dag fejrer vi, at enevælden blev afskaffet og at vi fik en ændring af det danske samfund – uden vold, sådan som man så det andre steder rundt omkring i da tidens Europa. Ændring betød at enevældets uindskrænkede ret til at herske blev tre delt mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.

Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening.
Den udøvende magt er hos kongen.
Den dømmende magt er hos domstolene.

Men et rigtig demokrati med magten til al folket blev det dog ikke til. For nok var Juni grundloven af 1849 begyndelsen på et mere demokratisk samfund, med ytringsfrihed og valgret. Men der var kun få, der var med til at skrive grundloven.  

Lokalt viste det sig jo, at den respekterede væver Hans Hansen fra Mern så skammeligt blev kuppet bort fra den grundlovsgivende forsamling for at der kunne blive plads til Præsten fra Udby, den kendte salmedigter Grundtvig. Det var 150 mænd, der bestemte at kun udvalgte grupper skulle have valgret. Af frygt for at folket skulle få magten, fik fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter og fjollede ingen valgret.

Af Danmarks dengang 1 million og 300 tusinde indbyggere var kun 204 tusinde valgberettigede og kun 40 tusinde opnåede at blive repræsenterede. Det svarede til 3 procent.

Heldigvis har samfundet ændret sig siden juni grundlovens vedtagelse, og den danske befolkning har fået større og større indflydelse på udviklingen og vi lever i dag i et land, hvor vi tager demokratiet for givet. 

For os er det en naturlig del af hverdagen at vi ”er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre vore tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”   

Og så kan man dog alligevel komme i tvivl, når vi dette forår har oplevet intet mindre end en udenrigspolitisk krise på grund af 12 tegninger.

I Danmark er vi vandt til at anvende humoren og satiren i hverdagen, som et våben mod selvtilstrækkeligheden, og på en måde så vi i nuet fanger alvorens budskab, med et smil på læben. Der er dog altid en hård fin balance, mellem humor og krænkelsen af den karikerede.

En balance som den danske tegner, gennem generationers finurlige afprøvninger af ytringsfrihedens rammer, har fundet under skyldig hensyntagen til respekten for det enkelte menneske, domstolene og ikke mindst det folkets dom.

Men ser vi rund om i verden – ja så må vi også erkende at disse for os så naturlige borgerrettigheder ikke er hverdags kost. Når vi taler om krænkelse af retten til at tale og skrive frit, ja så nævner vi ofte lande i det tidligere Sovjetunionen – lande i Afrika - diktaturstater. Men vi glemmer ofte, at en stærk styring af informationsmængden vel egentlig også er en form for krænkelse af demokratiet.

Fortællingen om Nyhedsformidlingens forsimpling

For en del år siden, var min amerikanske værtsfar udsendt af sit firma for at arbejde i Saudi Arabien. Og en ting var at landet var meget forskelligt fra vores vestlige samfund – det havde min familie nok gjort sig klart inden de tog af sted. Min værtsmor havde forberedt sig på de begrænsninger som det lukkede arabiske samfund umiddelbart lægger på kvinderne. Men det der måske chokerede dem mest – var en erkendelse af, at den nyhedsinformation som de fik hjemme i USA var ensrettet og meget forskellig fra det mere nuancerede og sammensatte billede, som de bl.a. kunne opleve på BBC – World News.

Tingene var slet ikke så sort hvide – som medierne viste det hjemme i USA!

Når jeg fortæller jer om dette eksempel – så er det for at påpege, at ikke kun har vi grundloven som giver os muligheden for at sige og skrive det vi mener – men de danske aviser og massemedier har en stor forpligtigelse til at sikre, at hverdagen både i Danmark og i hele verden bliver belyst, så forskelligheden kommer frem.

Så nuancerne bliver belyst!

I et lokalsamfunds som vores, er det specielt vigtigt at de lokale medier lever op til denne forventning om ”public service”. Nemlig forventningen om objektivt at skildre, hvad der foregår i vores del af landet.  Jeg og sikkert mange med mig har en forventning om god kritisk og oplysende journalistik – men også positiv journalistik, som kan være til gavn for udviklingen af vores område – af vores kommune!

Det kommunale selvstyre

På en grundlovsdag, kan jeg som borgmester ikke lade være med at undre mig over, at den administrative enhed, som kommunerne jo er, ikke er beskrevet mere klart i den grundlæggende lov.
Kommunerne er alene nævnt i § 82 "Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov."

I de gamle landsbyfællesskaber tog man vare på hinandens ve og vel. For hver eneste person der boede i landsbyen havde en vigtig rolle i byen liv.

Ja Kommunerne opstod vel i virkeligheden, allerede dengang vi som mennesker begyndt at lave en arbejdsdeling. Nogle var gode til at gå på jagt, medens andre var dygtigere til at tilberede maden, passe de syge og børnene.

Allerede i midten af 1800 tallet, altså samtidig med at man arbejdede på juni grundloven var de danske kommuner ikke blot streger på et kort. De var kendte enheder – der var købstæderne og landsognene. Og deres kerneopgaver var som i dag skoler, social forsorg, og drift og vedligeholdelse af veje.

For mig er der ingen tvivl om at vores velfærdssamfund er bygget op omkring den kommunale opgaveløsning.  Det er kommunerne der skal og vil sikre at borgerne får den offentlige service.  I kommunerne gør vores medarbejdere deres bedste for at for at levere varen. Men nogle gange er forventningerne højere end de ressourcer som vi har til rådighed.

I disse dage forhandler kommunerne med regeringen om næste års økonomiske grundlag. OG jeg er sikker på, at der ikke bliver givet milde gaver ud, så vi må endnu engang sætte tæring efter næring. For vores kommune betyder det, at vi mangler mellem 50 og 75 millioner kroner for at tingen hænger sammen. Men på trods af, at disse økonomiske udfordringer truer i horisonten, har

Vores nye kommune et stort potentiale

Vi er en kommune med 3 købstæder – med hver deres profil og styrker:

Vordingborg som centerbyen med de opgaver og funktioner, der normalt ligger i den status – Uddannelsesinstitutioner, Rådhuset og meget mere.

Møn vil blive vores center for den fremtidige turistudvikling. En udvikling, der kan skabe mange nye arbejdspladser.

Og at Præstø med sin tættere beliggenhed til København og sit fjordlandskab vil danne grobund for en boligmæssig udvikling. For derved at sikre et godt handelsliv i byen.

Og de fleste af os bor lige midt i et dejligt naturskønt landskab. Vi har det flotteste næsten uspolerede Herregårdslandskab med åbne vider.

Vores nye kommune har et stærkt fundament for en styrkelse af vores position som et attraktivt og konkurrencedygtigt område for bosætning og erhvervsudvikling.  Allerede nu tilbyder vi en bred vifte af bosætningsmuligheder, der spænder lige fra købstæderne over velfungerende mindre bysamfund til egentlige landområder!

Landområder der løbende udvikler sig, når  Borgerne bruger deres ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Bogø er vel et rigtig fint eksempel på, at her kan man finde en forening, der beskæftiger sig med netop det som interessere en.  Foreningerne er ikke kun et spørgsmål om at pleje sin egen interesse. For der skabes kontakter på tværs af job, politisk og religiøst tilhørsforhold.

Den enkelte tager ansvar for fællesskabet, tager lederskab for egen og andres udvikling og tryghed.

Og dette engagement og lederskab får vi i endnu højere grad, brug for i når vi skal udvikle fremtidens større kommune.

Lader folketinget og regering være med at blande sig for meget i detaljerne –

Bruger de ikke selv hele det økonomiske råderum –

Og lever de op til grundlovens intentioner om et kommunalt selvstyre som det har udviklet sig gennem mere end 200 år

Så er jeg sikker på.. det skal nok gå!  God grundlovsdag!

Henrik Holmer