Grundlovstale 2008
Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp

Grundlovstale af Mette Frederiksen

 

Hvert år mødes vi for at fejre grundloven – vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

 

I Danmark fik vi demokrati på denne dag i 1849.

 

Når vi kigger tilbage, kan vi se, at det kun var et halvhjertet forsøg, datidens beslutningstagere skrev under på.

 

Kvinder fik ikke stemmeret. Unge fik ikke stemmeret. Og mange fattige fik heller ikke stemmeret.

 

Meget er sket siden da. Der er meget, vi danskere kan være stolte over. Men nu er tiden til, at nye sejre skal i hus.

 

Grundlovsdag er for mig først og fremmest en anledning til at fejre vores frihed i Danmark.

 

 

***

 

Frihed og demokrati hænger sammen og kan ikke skilles ad.

 

Selvom ønsket om frihed, ligesom med demokratiet, er noget, vi deler med andre – ja jeg vil påstå med alle almindelige mennesker på vores lille klode, uanset religion, kultur og nationalitet – så er grundloven stadig noget særlig dansk.

 

Ikke kun fordi vi er et af verdens ældste demokratier. Men også fordi vi igennem generationer har kæmpet for at demokrati og frihed ikke kun skal være forbeholdt de få eller de mange. Igennem generationer har vi kæmpet for et samfund med plads og brug for alle.

 

For os er friheden ikke blot et spørgsmål om paragraffer. Jo vist, vi har brug for at lovfæste vores grundlæggende frihedsrettigheder. Det er ordene i vores grundlov.

 

Men der er også en ånd, og det er den ånd, der gør grundloven dansk frem for noget andet.

 

Det var drømmen om frihed, der gjorde Danmark til et af de første lande til at lære alle mennesker at læse, uanset ens sociale stand.

 

Adgangen til at blive klogere har vel nok været en af de bedst bevogtede goder gennem historien. I Danmark satte vi den fri – og demokratibølgen kunne rulle.

 

Det var drømmen om frihed, der satte bønderne i Danmark fri fra fæstearbejdet.

 

Det var drømmen om frihed, der satte arbejderne fri til at organisere sig og til at kæmpe for større selvbestemmelse til den almindelige dansker.

 

Og i Danmark slap vi altså i dag for 159 år siden demokratiet løs, og skabte dermed et af verdens ældste demokratier. Med grundlovens rettigheder gav vi friheden fodfæste i vores land.

 

At det også i dag, i 2008, er vigtigt at stå klippefast på vores frihedsrettigheder, så vi i mandags i Pakistan.

 

Angrebet på den danske ambassade er usselt og nok engang med anonyme terrorister som dødens anonyme afsendere. Angrebet er ikke kun et angreb på den danske ambassade, men på alle frie og demokratiske lande. På alle os der tror på demokratiet.

 

Og ligegyldig hvad – så er der absolut intet der kan legitimere eller undskylde drab på civile eller bombeangreb på ambassader.

 

Angrebet er en påmindelse om, hvor store udfordringer demokratiet stadig står overfor.

 

Terror er blevet en del af vores verden. Afsenderne er dem der vil demokratiet til livs. Dem der vil erstatte folkestyret og demokratiet med religiøs fanatisme. Det er en trussel mod vores levevis og vores frihed.

 

Derfor er angrebet så alvorligt. Og så tragisk.

 

***

 

Det giver ingen mening at fejre grundlovsdag, hvis det alene er for at markere en streg i tidsregningen og mindes nogle gamle dage, som ingen af os alligevel har oplevet.

 

For at holde grundlovens løfte for friheden må vi hvert år holde fast i det samme ønske, som vores danske samfund bygger på: drømmen om stadig større frihed til det enkelte menneske – og til alle mennesker.

 

Tiden er i den grad kommet til at forny frihedskampen i Danmark.

 

Det er rigtigt, at vi har opnået meget for friheden i Danmark. Men det er samtidig helt klart, at der fortsat er store barrierer i det danske samfund, der holder mennesker tilbage.

 

Jeg vil gerne tage handsken fra grundloven op og bruge i dag til at tage fat om den nye generations frihedskamp. En ny slags frihedskamp der skal sætte de mange, mange mennesker fri, som i Danmark i dag ikke har den frihed, ethvert menneske har ret til.

 

Ligesom analfabetisme, fæsteri og den uhæmmede kapitalisme har været barrierer for almindelige menneskers frihed, fungerer den sociale arv, etnisk oprindelse og køn i det moderne Danmark som barrierer for almindelige menneskers frihed.

 

Det er grundlæggende uretfærdigt, at mange børn og unges fremtid kan skrives på forhånd - alene på grund af området de vokser op i, de sociale problemer deres forældre har og rækkevidden af det netværk, der omgiver dem.

 

Derfor bliver det en af vores generations største opgaver at gennemføre reformer, der for alvor kan bekæmpe den negative sociale arv.

 

Vi kvinder forventer – da selvfølgelig! – at få lige løn for lige arbejde. Kvinder forventer, at de kan få de samme job som mænd, at vi kan spare ligeså meget op til alderdommen og få ligeså meget indflydelse i samfundet. Og det med rette!

 

Og indvandrere vil ikke finde sig i at blive fravalgt på grund af deres navn eller hudfarve. De vil have lov til at gå klædt som de vil, og tro på den Gud, de vil. Det står i øvrigt også i grundloven.

 

Der findes ikke et eneste godt argument for at begrænse menneskers frihed på grund af deres sociale arv, deres etniske oprindelse eller deres køn. Ikke ét eneste.

 

***

 

Det er grunden til, at man ikke kan tale om friheden, uden at tale om ligheden og fællesskabet.

 

Lad mig starte i USA. USA er fortællingen om den amerikanske drøm: Den nye verden, hvor selv den fattigste har chancen for at blive den rigeste. Det er den amerikanske version af friheden – friheden fra alle andre til at klare sig selv, friheden til det enkeltstående individ.

 

Den danske drøm er anderledes.

 

Vi søger også friheden. Ikke kun for nogle. For alle.

 

I den danske version af drømmen om frihed, er ligheden – at vi som samfund giver alle mennesker de samme muligheder fra tilværelsens start – vejen til det enkelte menneskes frihed – til alle menneskers frihed.

 

Derfor er jeg ikke ligeglad med, at uligheden vokser i disse år i Danmark. Det handler ikke så meget om, hvor vidt den ene tjener lidt mere end den anden.

 

Det handler om nogle grundlæggende forestillinger om lighed i Danmark, som er ved at skride. Fri og lige adgang til sundhed er det bedste eksempel.

 

VK-regeringen arbejder systematisk og hver dag på at nedbryde den fri og lige adgang til sundhedsvæsnet i Danmark.

 

Privathospitalernes omsætning eksploderer i disse år – fordi regeringen har givet dem lov til at tage vilde overpriser for de operationer, de udfører på det offentliges regning.

 

Masser af almindelige mennesker oplever at blive sendt bag i køen hos lægen – fordi de ikke har købt eller har råd til en privat sundhedsforsikring.

 

Om noget forbinder vi i Danmark ideen om lighed med fri og lige adgang til sundhed. Og forsvinder den lighed vil det for rigtig mange mennesker betyde en uretfærdig ufrihed.

 

Og så vil vi i øvrigt slet ikke være et A- og et B-hold i Danmark.

 

I Danmark skal det være alvoren i vores sygdom, der skal afgøre, hvornår vi bliver opereret. Ikke størrelsen på forsikringen eller pengepungen.

 

Et andet eksempel er vores folkeskole.

 

Regeringen har investeret historisk få penge i at forbedre vores folkeskole. Jeg behøver ikke at nævne de uhumske lokummer, som også statsministeren vånder sig ved. Men som nu får lov at være uhumske, fordi regeringen synes det var vigtigere med skattelettelser.

 

Den danske folkeskole er nedslidt. Den danske folkeskole mangler ressourcer.

 

Den danske folkeskole bliver ladt i stikken, når det handler om at integrere børn med indvandrerbaggrund. Og alt for mange forlader skolen uden at kunne skrive og regne på ordentlig vis.

 

Om noget binder ideen om et stærkt velfærdssamfund – gode vuggestuer og børnehaver og ikke mindst en stærk folkeskole - os danskere sammen, på tværs af sociale skel, på tværs af generationer, ned gennem vores historie som samfund.

 

Derfor tåler velfærdssamfundet ikke flere nedskæringer.

 

Vi foreslår en anden vej for Danmark. En ny retning kræver, at vi i de kommende år prioriterer det, vi er fælles om. At vi dropper skattelettelser og i stedet bruger pengene på at sikre reelt lige muligheder for alle børn og unge.

 

Vi har nogle helt konkrete forslag;

 

Alle børn skal sikres lektiehjælp om eftermiddagen inden de kommer hjem.

 

Bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver, så sikkerhedsnettet omkring de udsatte børn forstærkes.

 

At vi skal skabe en folkeskole og nogle ungdomsuddannelser, der er mere praktiske – så vi ikke taber de bogligt svage børn.

 

Og så skal vi sikre flere ungdomsuddannelser i udkants Danmark.

 

 

***

 

For mig handler grundlovsdag om frihed.

 

Om respekt for de mål, generationer før os har opnået.

 

Så stor respekt, at vi må gøre vores bedste for at sætte nye mål for friheden i Danmark – for alle i Danmark.

 

Fortsat god grundlovsdag.