Pressen skriver
www.bogoetidende.dk

Det noget barske vejr som moder natur diskede op med lige fra morgenstunden den 5. juni har uden tvivl fået de fleste af grundlovsforeningens bestyrelsesmedlemmer til at grue for dagens arrangement, men efterhånden som formiddagen gik på hæld, og den blå himmel blev mere og mere udbredt, veg de alvorlige miner samt den uheldsvangre sugen i maven; og da solen ved middagstid endelig fik overtaget, blev de brede smil fundet frem fra de dybe gemmer.

Tro mod den næsten 100 år gamle tradition mødtes grundlovskørselens deltagere med deres smukt pyntede køretøjer ved den gamle rytterskole, hvor fødselar Hanne Slagter - stående oppe på sin græsplæne med et flag i hånden - så mildt til medens musikerne fra Møns Big Band gav en stribe numre fra deres righoldige repertoire.

Lidt før klokken fjorten begav kortegen sig af sted ned ad Vestergade og ud på den vanlige rute mod Farø Vad. hvor man gjorde holdt en stund, for at cyklisterne kunne få vejret og en tår at drikke. Det er et dejligt lunt sted ved siden af den gamle æbleplantage med godt udsyn til Skillingebæks Bugt og de tætstående deltagere benyttede lejligheden til at snakke hyggeligt sammen.

Den sidste del af køreturen gik ad Grønsundvej til havnen – op ad hovedgaden – og ud ad Østerskovvej til Skovpavillonen, hvor Møns Big Band underholdt og hvor der kunne erhverves hotdogs og fadøl, for ikke at tale om kaffe og store stykker lagkage med flødeskum. Indenfor i pavillonen var der fællessang og underholdning ved Bogø Dame- og Mandskor under ledelse af Flemming Nielsen.

Talen blev i år leveret af Ole Stig Andersen, som, om nogen, kender vores gamle grundlov. Han er født i 1940 og uddannet cand. jur. på Københavns Universitet i 1965. Har tidligere været politimester og chef for Politiets Efterretningsvæsen, generalsekretær for Det Danske Advokatsamfund og direktør for Folketinget frem til år 2000. I dag sidder han i bestyrelsen for Den Internationale Juristkommissions danske sektion, Grænseforeningens Hovedstyrelse, Rådet for Instituttet for Menneskerettigheder og Forum for Retssikkerhed. Var desuden redaktør af Folketingets festskrift i forbindelse med jubilæet for grundlovens 150 år.

Grundloven var ved sin fødsel et velskabt barn, begyndte Ole Stig Andersen, og fortalte i et spændende tilbageblik om hvorledes kongen og højrefløjen i 1866 efter den 2. slesvigske krig, med den reviderede grundlov, fik fuld kontrol med landstinget. I grundloven fra 1915 blev grebet løsnet væsentligt, men landstinget havde fortsat en bremsende effekt på den politiske udvikling i Danmark. Derfor var det et fast punkt på den politiske dagsorden – først hos bønderne og senere arbejderne - at få aflivet Landstinget. Dette lykkedes i 1953.

Vi skal beholde vores grundlov, som den er. Grundloven er i sin knappe og fyndige form et nationalt klenodie på samme måde som Jellingestenene og Jyske lov. Men der er behov for at gøre noget i en verden i forandring.

Den amerikanske forfatning udgør på samme måde som vores grundlov nationens retslige fundament. Her har man kunnet tilpasse forfatningen til samfundsudviklingen ved at tilføje de såkaldte amendments eller forfatningstillæg. Dette kunne man også gøre hos os. Grundloven skal forblive urørt. Der skal blot gøres plads til én enkelt lille sætning, som henviser til tillægget, der herved får grundlovskraft. Man kunne således regulere en række individuelle rettigheder. Vi har en FN-konvention om børns rettigheder. Disse rettigheder bør medtages i et grundlovstillæg. Ejendomsretten er beskyttet af Grundloven, men kunne udbygges. Privatlivets fred er kun delvis beskyttet i Grundloven, og det er langtfra tilstrækkeligt.  

Tortur hører ikke hjemme i en retsstat og bør i et grundlovstillæg udtrykkeligt forbydes. Det samme gælder spørgsmålet om loves tilbagevirkende kraft. Det er forbudt i visse landes forfatninger, og dette bør vi også gøre i Danmark.

Også et forbud mod dødsstraf bør optages i et grundlovstillæg.

Det kan heller ikke være rigtigt, at man i en retsstat som den danske må konstatere, at der findes slaveri og menneskehandel sted. Også dette bør der tages afstand fra i et grundlovstillæg, og endelig kan man rejse det spørgsmål, om man bør man sætte grænser for hvad bioteknologi kan bruges til.

Ytringsfriheden er et kapitel for sig. En præcisering af grundlovens regler på dette punkt er ønskelig.  Dertil et grundfæstet værn for offentlig ansattes ytringsfrihed.

Det bør overvejes, om man kan skabe en bedre beskyttelse af vore medskabninger. Den transport af dyr til slagtning, der i dag finder sted i EU, er forkastelig. Tårer er ikke nok.

I et grundlovstillæg bør det fremhæves, at også den enkelte borger har et samfundsmæssigt ansvar. Ressourcerne slår ikke til længere; og på mange områder kunne et større engagement fra den enkeltes side have betydning, fx miljø og omsorg. Måske kan man også formulere nogle principper for danske selskabers ansvar for de globale problemer i forbindelse med at fx børn udnyttes for at vi kan få billigere varer eller tjenesteydelser.

Et andet aktuelt område, hvor det kunne være nyttigt med et grundlovstillæg, vedrører bestemmelsen i grundlovens paragraf 20 som taler om bindende folkeafstemninger i forbindelse med suverænitetsafgivelser. Fortolkningen af ordene ”I nærmere bestemt omfang” i paragraf 20 holder ikke længere trit med den sunde fornuft, som ellers burde være vores vigtigste retskilde. Det ville være befriende, om man i et amendment – et tillæg til grundloven – kunne skabe et system, der sikrer, at Folketinget ville få et reelt og afgørende ansvar for overdragelsen af suverænitet til EU’s organer.

Ovennævnte er kun stikord fra, og et urimeligt amputeret sammendrag af, Ole Stig Andersens spændende og interessante grundlovstale, som absolut fortjener at blive læst i sin helhed, hvilket man har mulighed for her.

Kasper Fjelstervang bad - efter at have takket foredragsholderen - Ole Olsen (Lokalhistorisk Forening) og Søren Klog (Bogø Kajakklub)  om at komme op til talerstolen, hvor de hver fik overrakt en check på kr. 3.000. Penge som Grundlovsforeningen har fået ind ved salg af medlemskort, lagkage, m.m. og som de rundhåndet giver tilbage til bogøerne.

Inden der blev takket af skulle der peges på de bedst pyntede køretøjer. Blandt de yngste var det Frida (fredscykel), Emil (4-hjulet motorcykel med anhænger) og Andrea (eneste til hest) der fik præmie; og i kategorien voksen var det John med William, Jacob og indehaveren af en blå Suzuki med flag, blomster og røde bånde, der løb med æren. Tre flotte kurve blev vundet på numrene 014, 142 og 516.